A-kasser - Sammenlign de 10 billigste danske a kasser - TjekAkasse.dk

Guide til a-kasse regler for deltidsansatte

Det er generelt altid en god idé at være i en a-kasse, så du er sikret, hvis du skulle miste dit job. Uden en a kasse har du ikke ret til at modtage dagpenge som ledig, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser. Du skal dog også være opmærksom på, at der gælder specielle regler for dig, hvis du er deltidsansat. Disse regler bør du være opmærksom på, når du melder dig ind i en a-kasse.

Valget mellem fuldtids- og deltidsforsikring

Som medlem af en a-kasse har du mulighed for at vælge mellem en fuldtids- og deltidsforsikring, hvis du arbejder minde end 30 timer om ugen. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i forskellene mellem de to typer af forsikring, hvis du arbejder under 30 timer om ugen, for det har stor betydning for din ret til dagpenge. Mange vælger automatisk en deltidsforsikring, fordi de er deltidsansatte, men det kan være en fejl. Der kan nemlig være mange fordele ved i stedet at vælge en fuldtidsforsikring.

Hvis du arbejder mere end 30 timer om ugen, kan du kun vælge en fuldtidsforsikring, når du melder dig ind i en a kasse. Med andre ord betyder det også, at denne artikel ikke er relevant for dig. Du kan i stedet vælge at læse én af vores andre guides om dagpenge og valg af a-kasse.

I forhold til valget mellem fuldtids- og deltidsforsikring, skal du desuden være opmærksom på, at timeantallet regnes på gennemsnitsbasis. Med andre ord kan du godt arbejde mere end 30 timer om ugen i en kortere periode og stadig kvalificere dig til en deltidsforsikring.

Forskellen på fuldtids- og deltidsforsikring

Kigger man blot på det økonomiske aspekt, kan det bedst betale sig at være fuldtidsforsikret, hvis du skulle ende på dagpenge. Det betyder også, at du primært skal vælge en deltidsforsikring, hvis du ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet på fuld tid. Her skal du dog også være opmærksom på, at du kun er berettiget til et mindre dagpengebeløb, hvis du kun er deltidsforsikret.

Det er ufatteligt vigtigt, at du er opmærksom på, at du skal være forsikret på fuldtid, hvis du i gennemsnit arbejder mere end 30 timer om ugen. Som deltidsforsikret skal du forvente, at din a-kasse på månedsbasis tjekker, om du stadig er berettiget til at være deltidsforsikre. Derudover har du også selv pligt for at søge om en fuldtidsforsikring, hvis du går over grænsen på 30 timer om ugen.

Du skal være opmærksom på, at maksimumkravet til arbejdstimer også gælder arbejde i egen virksomhed som kan sidestilles med almindeligt lønarbejde. Det betyder, at timer i en hobbyvirksomhed ikke tæller med i dette regnskab. Hvorvidt der er tale om en hobbyvirksomhed, er en vurdering fra sag til sag. Du kan kontakte din a kasse, hvis du er i tvivl, men du kan også kigge på vores guide til a-kasse regler for selvstændige for at lære mere om reglerne på området.

Du kan selv beregne, om du skal skifte til en fuldtidsforsikring ved at kigge på din samlede arbejdstid. Er du lønnet på 14-dagesbasis, må du have arbejdet 360 timer indenfor de seneste 12 uger, mens du som månedslønnet må have arbejdet 390 timer indenfor de seneste 3 måneder.

Konsekvensen af henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikring

Du vil primært kun mærke forskellen mellem en fuldtids- og en deltidsforsikring, hvis du skulle blive ledig, og en deltidsforsikring vil betyde, at du kun står til rådighed for arbejdsmarkedet på deltidsbasis. Dette vil dog også have visse konsekvenser for dine dagpenge, da du kun vil have ret til et reduceret beløb.

Skulle du blive ledig, er du bedst sikret økonomisk, hvis du er fuldtidsforsikret. Du kan få ret til dagpenge i op til 160,33 timer pr. måned. Kigger man på den højeste dagpengesats vil det betyde, at du maksimalt kan modtage 18.633 kroner om måneden efter satserne i 2018. Det betyder dog også, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge fuldtidsarbejde. Du må gerne søge deltidsarbejde, men du skal være forberedt på, at det kan påvirke din dagpengesats, hvis du skulle blive arbejdsløs igen.

Hvis du arbejder mindre end 30 timer om ugen, kan du vælge at blive deltidsforsikret. Det vil rent økonomisk betyde, at du kan modtage dagpenge for op til 130 timer om måneden. Sammenholder man dette med den maksimale dagpengesats, vil det betyde, at du kan modtage op til 12.422 kroner om måneden efter satserne i 2018. Til gengæld skal du kun søge arbejde på deltid, hvilket betyder 30 timer om ugen eller derunder.

Det er vigtigt at du er opmærksom på, at de ovennævnte beløb er beregnet efter den højeste sats. Det betyder, at du sagtens kan risikere at modtage mindre, hvis du skulle blive arbejdsløs.