GRATIS FAGFORENING I 6 MÅNEDER
Danmarks BILLIGSTE fagforegning og a-kasse
FÅ TILBUD
Tjekakasse er en annonceside - Sådan tjener vi penge
  1. Hjem
  2. Artikler
  3. Guide til gule a-kasser

Guide til gule a-kasser

Af Mette Stensballe opdateret d. 24-11-2022

INDHOLDSFORTEGNELSE

Gule fagforeninger og a-kasser er et emne, som nemt kan skabe uenighed, når det bliver diskuteret på arbejdspladsen. Mange har blandede følelser til de gule fagforeninger, men hvad er en gul fagforening helt præcist, og hvorfor er der nogen, som har negative følelser i forhold til denne type af fagforeninger.

Hvis du vil lære mere om gule a-kasse, skal du læse med her. Vi forklarer, hvordan gule a-kasser adskiller sig fra andre a-kasser, og vi hjælper dig også med at vurdere, om en gul a-kasse måske er det rigtige valg for dig.

overlay

Find den bedste A-kasse

Tjek A-kasse

Hvad er en gul a-kasse?

Gule a-kasser opstod i sin tid med de gule fagforeninger. Dengang blev de gule fagforeninger kaldt Gule Foreninger og Gule Forbund. I modsætning til andre fagforeninger, blev de gule fagforbund skabt af arbejdsgiverne, og de havde ofte det formål at opbryde strejker. Dette er én af grundene til, at der stadig i dag er en kløft mellem almindelige og gule fagforeninger.

De Gule Foreninger havde både arbejdere og arbejdsgivere blandt deres medlemmer, hvilket gav grobund for en samarbejdspolitik mellem klasserne, som de var ivrige fortalere for. Deres kaldenavn og forbindelse til farven gul stammer fra lignende foreninger i Frankrig, som opstod allerede i 1887. Her havde strejkende arbejdere knust vinduerne hos en strejkebryderorganisation, og vinduerne var herefter bliver dækket af med gult papir.

Mange anser i dag det som et skældsord, når man snakker om gule fagforeninger og gule a-kasser, selvom betegnelsen i begyndelser ikke havde negative associationer. I sidste ende er en gul fagforening blot en betegnelse for en fagforening, som ikke har tilknytning til LO.

Hvilke fagforeninger er gule?

Gule fagforeninger kaldes også til tider for frie fagforeninger, og tilsammen har de flere hundredetusinde medlemmer i Danmark. Den ældste, største og mest velkendte frie a-kasse er Kristelig Fagforening - med kendt som Krifa.

Der er dog også en del forskellige andre gule a-kasser, som du kan vælge. Blandt andet Frie Funktionærer, Det Faglige Hus og Min A-kasse. Hvis du overvejer én af disse a-kasser, er det en god idé at besøge deres respektive hjemmesider. Her kan du læse mere om deres tilbud til medlemmer og andre medlemsfordele.

Gule fagforeninger kritiseres af nogen. Du kan læse mere om kritikpunkterne herunder.

Hvorfor kritiseres gule fagforening?

Gule a-kasser og fagforeninger bliver ofte kritiseret af de traditionelle fagforeninger. Dette skyldes, at de gule fagforeninger sjældent indgår i overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne. I praksis betyder det, at lønmodtagere i gule fagforeninger ofte nyder godt af overenskomster, som er forhandlet på plads af andre fagforeninger.

Der er mange forskellige holdninger til gule a-kasser og de tilhørende fagforeninger. Man kan dog sagtens vælge en gul a-kasse og være godt tilfreds, for der er også fordele ved at vælge en gul a kasse.

Fordele ved gule fagforeninger

En gul a-kasse tilbyder forsikring mod arbejdsløshed på lige fod med andre a-kasser. Det betyder i praksis, at du modtager præcis det samme beløb i forbindelse med arbejdsløshed. Derudover tilbyder alle de gule a-kasser også rådgivning til deres jobløse medlemmer.

De fleste a-kasser er tilknyttet til én eller flere fagforeninger. Til sammenligning er de gule a-kasser og fagforeninger ikke tilknyttet til en centralorganisation. Hvis du primært kigger på prisen, når du skal vælge fagforening og a-kasse, så er det muligt, at du skal overveje en gul organisation. Deres kontingent er oftest markant lavere end almindelige fagbevægelser.

Det er bestemt ikke umuligt, at en gul a-kasse er det rigtige valg for dig. Det er dog en god idé, hvis du kigger på de individuelle tilbud, som de forskellige a-kasser tilbyder deres medlemmer, så du er sikker på, at de lever op til dine behov. Selvom du får det samme i dagpenge hos alle a-kasser, kan der være stor forskel med hensyn til rådgivning og service. Det kan for eksempel være en god beslutning at vælge en a-kasse, som er specialist inden for din branche, da de kan have mere ekspertise i forhold til at hjælpe medlemmer i job.

Vælg den rigtige a-kasse/fagforening

Uanset din holdning til gule a-kasser/fagforeninger, kan det være en god idé også at have dem med i overvejelserne, når du skal vælge a-kasse. Du skal huske på, at du får det samme dagpengebeløb, uanset hvilken a-kasse du vælger, og derudover tilbyder mange a-kasser de samme basisydelser i forbindelse med rådgivning for jobsøgende.

Du skal også huske på, at det er frivilligt, om du både vil have fagforening og a-kasse. En fagforening er unødvendig, hvis du blot har behov for økonomisk sikring i forbindelse med jobløshed. Fagforeningen er oftest kun nødvendig, hvis du har behov for ekstra rådgivning – for eksempel juridisk hjælp ved afskedigelser eller kontrakter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der kan være stor forskel i forhold til hjælpen hos de forskellige fagforeninger.

Læs mere om a-kasse uden fagforening.

Hvilke gule fagforeninger findes i Danmark?

I Danmark er der følgende gule fagforeninger:  Krifa, Min a-asse, ASE, Business Danmark, Det Faglige Hus, Frie funktionærer, Magistrenes a-kasse,  CA  a-kasse og Akademikernes a-kasse som er  gule  a-kasser.

Hvad er forskellen på en gul og en traditionel fagforening?

Gule fagforeninger adskiller sig fra tradionelle fagforeninger ved at være politisk uafhængige og være uden opdeling, hvor de traditionelle fagforeninger er inddelt i fire hovedorganisationer:  LO (Landsorganisationen i Danmark),  Ledernes  Hovedorganisation, AC (Akademikernes Centralorganisation) og FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd).

Hvad er en gul fagforening?

En gul fagforening adskiller sig fra traditionelle fagforeninger ved at være politisk uafhængige, ikke at anerkende en grundlæggende interessekonflikt mellem arbejdsgiver og lønmodtager samt have ingen eller få overenskomster.