tjek-akasse

A-kasse for sygeplejersker

Akasse sygeplejerske1.jpgSom sygeplejerske har man også flere muligheder, når det kommer til valg af a-kasse. Man kan vælge at blive medlem af en tværfaglig a-kasse, som ikke har speciale indenfor sygeplejer-faget, men man kan også vælge en a-kasse som har speciale inden for - og fokus på - at hjælpe nuværende og kommende sygeplejersker i forbindelse med ledighed.

 

DSA er Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (Din sundhedsfaglige a-kasse). Denne a-kasse optager alle lønmodtagere inden for disse faggrupper: Bioanalytiker, sygeplejerske, radiograf, jordemoder, ergoterapeut og fysioterapeut. Denne a-kasse har som sagt speciale inden for lige netop disse fag, og den kan sørge for, at du får den bedst mulige vejledning, hvis du som for eksempel sygeplejerske, skulle gå hen og blive arbejdsløs.

 

Som sygeplejerske ansat på et offentligt hospital, lægeklinik, plejehjem eller lignende, kan man selvfølgelig også blive medlem af FOA, som har “speciale” i medlemmer, som er offentligt ansat.

 

 

A-kasse for læger

Som læge har man mulighed for at melde sig ind i alle de tværfaglige a-kasser, der er på markedet. Hvis man som læge ønsker at være med i en a-kasse med mere speciale, kan man vælge Akademikernes a-kasse, som anbefales af Lægeforeningen (Foreningen af Speciallæger).

 

På nuværende tidspunkt findes der ikke en a-kasse kun for læger, så AKA er nok det nærmeste, man kommer en a-kasse til læger.