tjek-akasse

A-kasse pris

Prisen for en a-kasse kan variere rigtig meget. Den billigste a-kasse i 2018 koster 431 kr. pr. måned, og den dyreste koster 587 kr. pr. måned, så der kan altså være mange penge at spare, hvis man skifter fra den dyreste til den billigste a-kasse.

 

Ved at bruge vores site til at samenligne a-kasse priser, kan du blandt andet også se, hvilke andre tilbud, man får med, når man har medlemskab af de forskellige a-kasser. For eksempel, om der er mulighed for rabatordning eller tilkøb af forsikring, fagforening eller lignende. Ofte kan man få gode priser på andre medlemskaber, ved bestemte a-kasser. Det er altså ikke nødvendigvis den billigste a-kasse, der sparer dig for flest penge, hvis du undersøger markedet grundigt!

 

Pris for tværfaglig a-kasse er ofte lavere end for en a-kasse, som har speciale i én eller flere brancher og/eller faggrupper. Det er fordi de netop tilbyder en bredere vejledning, som ikke er specifik til ét bestemt fag. Som medlem af en fagspecifik a-kasse, kan man få kyndig rådgivning af personer, som har masser af viden og erfaring inden for det område eller den branche, man arbejder i, hvilket jo selvfølgelig er en fordel.

 

Billig a-kasse

Den billigste a-kasse koster som tidligere skrevet 431 kr. Pr. måned. Det kan godt lyde som et højt beløb at betale hver måned, men det er fordi, at prisen for en a-kasse er reguleret af staten, og der derfor er et gebyr, som alle skal betale for medlemskab. Herefter er det op til a-kasserne selv at beslutte, hvor meget, det skal koste oveni den statsregulerede pris. Dette ekstra beløb dækker for eksempel over administration og løn til medarbejdere etc.

 

Den bedste a-kasse

Den bedste a-kasse for dig er ikke nødvendigvis den bedste a-kasse for din ægtefælle eller din nabo. Det kan være at du er offentligt ansat, og at FOA derfor kan tilbyde dig de bedste medlemstilbud og -fordele. Din ægtefælle er måske selvstændig eller iværksætter, og kan derfor have mere gavn af at være medlem af DANA. Din nabo er pædagog, og kan derfor få mere ud af at være medlem af BUPL. En a-kasse kan med andre ord være meget individuel.

 

Hvis du går mest op i, hvad det koster, kan den bedste a-kasse for dig være den billigste. Så er man i hvert fald dækket, hvis man bliver arbejdsløs, og man ikke vil tænke på de andre ting, man kan bruge a-kassen til. Hvis du arbejder i en meget niche-agtig og specifik branche, kan en tværfaglig frem for en specifik a-kasse være den bedste for dig, fordi der ikke findes en specifik a-kasse til netop din stilling.