tjek-akasse

Hvilken a-kasse skal jeg vælge?

Akasse hvilken skal jeg vælge.jpgDer er mange faktorer, der kan have betydning for dig og dit valg, når du skal melde dig ind i en a-kasse. Den branche du arbejder i eller den type job, du har, kan have betydning for, hvilken a-kasse, der er mest fordelagtig for dig. Vi vil gerne hjælpe dig med at vælge den a-kasse, der er bedst for dig og dine behov, og vi har derfor lavet denne lille guide med ting, som du skal overveje, og ting, som er værd at vide, når du vælger a-kasse.

Er der forskel på priserne for medlemskab i a-kasser?

Det korte svar: Nej. Det lange svar: Ja. Dette lyder måske forvirrende, men det er fordi, at prisen for medlemskab af en a-kasse som udgangspunkt er den samme, fordi den er reguleret af loven. Dog kommer der oven i nogle administrationsomkostninger, som a-kasserne selv bestemmer. Det er det, man skal være opmærksom på, når man kigger på prisen, for hvis man er grundig, kan der være mange penge at spare. Dog skal man være opmærksom på, at de billigste a-kasser også kan være dem, som ikke tilbyder de bedste medlemsfordele. Det er også værd at tage med, når man undersøger priserne på a-kasser.

Er der en akasse, som er bedre til min branche end andre?Hvilken a kasse skal jeg vælge.jpg

Der findes mange forskellige a-kasser i Danmark, og nogle af dem har specialiseret sig inden for bestemte jobtyper eller brancher. Det kunne for eksempel være Magistrenes akasse, som primært er for humanister og scient.er. FOA er en a-kasse primært for offentligt ansatte. BUPL er en fagforening og a-kasse for pædagoger. Og der findes mange flere, som er mere eller mindre egnet til din jobsituation. Du kan læse mere om a-kasser til din branche her på sitet.

Hvad er en tværfaglig a-kasse?

En tværfaglig a-kasse, som optager alle som medlem, uanset hvilken branche, man kommer fra. Alle har altså mulighed for at blive medlem i en tværfaglig a-kasse. Der findes 11 tværfaglige a-kasser i Danmark. De tværfaglige a-kasser, vi har i Danmark er DANA, ase a kasse, AJKS, FTF akasse, CA a kasse, ma a kasse, Ledernes a-kasse, krifa, Frie Funktionærer, Det Faglige Hus og Min a-kasse. Du kan læse mere om alle a-kasserne her på sitet.

Hvilken a kasse har de bedste medlemsfordele?

Der kan være stor forskel på, hvilke medlemsfordele de forskellige a-kasser har. Som udgangspunkt har de fleste a-kasser nogle “standard” medlemsfordele, hvor du kan få hjælp til at skrive jobansøgninger, karriererådgivning, finpudsning af CV og diverse arrangementer, som kan hjælpe arbejdsløse videre i job.

Nogle a-kasser har dog også andre medlemsfordele. Disse kunne for eksempel være rabat på diverse oplevelser eller kultur-arrangementer. Typisk kan man få en fordelagtig pris til medlemskab i en (evt. tilknyttet) fagforening. Nogle a-kasser har medlemsfordele i form af lønsikring. Det er værd at overveje de forskellige medlemsfordele, når man vælger sin a-kasse, fordi der kan være mange penge at spare på andre ting.

Er der forskel i dagpengesatsen?

Nej, der er ikke forskel i dagpengesatsen ved de forskellige a-kasser. Dagpengesatsen bliver sat og reguleret af staten, og den bliver justeret hvert år ved årsskiftet. Dagpengesatsen er forskellig alt efter om du er fuld- eller deltidsforsikret, samt omg du er forsørger, selvstændig, ung eller på efterløn. Der er mange faktorer, der spiller ind på, hvordan lige præcis din dagpengesats bliver.

Medlemstilfredshed a-kasse

Nogle a-kasser er gode til at vise tal og statistikker omkring medlemstilfredshed på deres hjemmesider. Dette er som regel en god indikator at bruge, når du skal vælge a-kasse. Det er selvfølgelig godt at melde sig ind en a-kasse, som har høj medlemstilfredshed. Man kan også se på, hvor mange medlemmer a-kassen har, og om dette tal er stigende eller faldende.

Hvis du allerede er medlem af en fagforening, kan dette også have betydning for prisen på din a-kasse. Nogle fagforeninger har “deres egen” a-kasse, og her er der som regel penge at spare, hvis man bliver medlem af begge dele samtidigt.