Tjekakasse er en annonceside - Sådan tjener vi penge

Et dagpengekort er et månedigt kort, du som ledig på arbejdsmarkedet skal udfylde for at få udbetalt dagpengeydelsen. Dagpengekortet skal indikere overfor jobcenter og a-kasse, om man har haft nogle jobmæssige aktiviteter, der skal modregnes i ydelsen. Det kan f.eks. være at man har et deltidsjob eller får en form for honorar andetsteds fra. Disse ting skal man oplyse for a-kasse, så de kan udregne, hvor meget man skal have udbetalt i dagpengeydelse. I 2020 er alt digitalt, og du skal derfor altid udfylde dit dagpengekort online. Her på siden kan du læse meget mere om dagpengekortet, og hvordan det fungerer.

Hvordan får man et dagpengekort?

Et dagpengekort bliver automatisk givet til dig i enden af hver måned, så snart du er godkendt af a-kassen og jobcenteret, der bekræfter at du er berettiget til dagpenge. Når du er godkendt, bliver du automatisk påmindet om at udfylde dit dagpengekort online via a-kassens hjemmeside. Det er super nemt for de fleste a-kasser, og hele processen er mere eller mindre automatiseret, når du har tastet dine informationer ind. F.eks. skal du opgive om du har modtaget andre ydelser eller om du har udført arbejde i perioden. Når du har udfyld dagpengekortet får du en udbetalingsspecifikation, der indikerer hvor meget du skal have udbetalt i dagpengeydelse.

Hvordan bruger man et dagpengekort?

Det er lidt forskelligt fra a-kasse til a-kasse, men som udgangspunkt skal du logge ind på a-kassens hjemmeside med Nem-ID, hvorefter du bliver guidet til en side, hvor du skal svare på en række spørgsmål og fortælle, hvilket arbejdsrelateret aktiviteter du har deltaget i, i løbet af måneden. Så beregner a-kassen selv, hvad du skal have overført til din konto.

Hvorfor skal man være medlem af en a-kasse?

Hvis du pludselig skulle stå uden arbejde og har akut behov for en indtægt, er a-kassens dagpengeydelse en måde for dig at modtage denne. Usikre jobsituationer kan opstå for alle lønmodtagere og derfor er det vigtigt at forsikre sig mod dette - du kan her finde billig a-kasse, som passer til dine behov.