Find den bedste lønsikring
Lønsikring er en form for arbejdsløshedsforsikring, der kan give det ekstra økonomiske sikkerhedsnet, som mange har brug for, når de mister deres job. Med lønsikring kan du fortsat få op til 90 % af din løn i tilfælde af fyring, og det skaber derved et nødvendigt økonomiske pusterum, mens du leder efter nyt job.
Lønforsikring er nærmere bestemt en forsikring, der giver et supplement til dagpenge, hvilket gør det muligt at få udbetalt et månedligt beløb, der ligger tæt på den løn, du plejede at få. Fordi lønsikring er et dagpenge supplement, fås de ofte igennem a-kasser, men de kan også købes gennem forsikringsselskaber.
Selskaberne vil dog kræve, at du allerede er medlem af en a-kasse. Dog findes der også en række private lønforsikringer, der tilbyder løn forsikring helt uden a-kasse. Denne type løsning er primært for dig, der af den ene eller anden grund vil undgå at blive en del af dagpengesystemet.
Det fungerer ved, at du betaler en månedlig ydelse til dit forsikringsselskab eller a-kasse for til gengæld at få dækket en stor del af din løn, skulle du blive arbejdsløs. Nærmere bestemt får du udbetalt et beløb, der matcher en vis procentdel af din løn – hos de fleste a-kasser ligger denne procentsats på mellem 80-90 %.
Det er vigtigt at understrege, at denne procentdel er inklusiv dagpenge og arbejdsmarkedsbidrag. Det vil sige, at lønforsikringen betaler det beløb, der mangler for, at 80-90 % af din løn er dækket. Har du for eksempel en månedsløn på 36.000 og en lønforsikring på 85 %, vil arbejdsmarkedsbidrag først fratrækkes.
Herefter vil de omkring 19.000 kroner, du vil få i dagpenge fratrækkes de 85 %, hvilket vil efterlade et bruttobeløb på cirka 9.000 kroner i lønforsikring. Dette ville altså være 9.000 kroner i supplement til de 19.000, du i forvejen får i dagpenge, og vil give dig en månedlig bruttoudbetaling på 28.000 kroner samlet.
Dette er altså væsentligt mere end de 19.000 kroner, du ellers havde i udsigt, hvis du udelukkende fik dagpenge. Læs mere om hvor meget du skal tjene for at få det her i artiklen.
I den forbindelse, er det vigtigt at understrege, at det ikke kan betale sig, hvis du tjener mindre end 25.000 kroner. I så fald ligger dagpengesatsen nemlig for tæt på din løn, og du vil altså ikke få nok ud af de 80-90 % løndækning, du får i forhold til hvad det vil koste dig at betale til lønsikringen månedligt.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at din dækning afhænger af den månedlige præmie, du betaler. Den procentdel, du får dækket vil altså falde eller stige alt efter, hvor meget du vælger at betale.
Bedste lønsikring
Der er svært at sige, hvad den bedste lønforsikring er, da det afhænger af lige netop dine behov. For eksempel kan det være, at det er vigtigt for dig med en løndækning, der træder i kraft efter en kvalifikationsperiode på kun seks måneder, som der er tilfældet med eksempelvis a-kasserne Lederne og CA.
Det kan også være, det i stedet er afgørende, at selskabet eller a-kassen lader dig kan overføre din anciennitet fra lønforsikring i et andet selskab, som det er tilfældet hos for eksempel Ase. For mange er det også et krav, at så meget af din løn kan blive dækket som muligt, og derfor kan det være en god idé at gå efter løndækning på de maksimale 90 %, som er tilfældet hos steder Krifa, Frie, Business Danmark og Det faglige hus. En højere lønforsikring, kan dog betyde en større månedlige præmie.
Billigste a kasse med lønsikring
Derfor er det altså vigtigt at afgøre, hvad der er vigtigst for dig; ønsker du at en så høj dækning som muligt, også selvom det betyder, at du skal betale en høj månedlig ydelse?
Er det vigtigt, at den løndækning du vælger, er populær blandt brugeren, som det for eksempel er tilfældet med en a-kasse som FTFa eller Lederne, der har vundet Tænks lønsikring bedst i test? Ligegyldigt hvad dine behov er, har vi gjort det overskueligt for dig at se, hvad de forskellige a-kasser tilbyder, og du har således nemmere ved at træffe et valg om, hvad der er den bedste a-kasse er for lige netop dig.
Billig lønsikring
Der findes en lang række billige lønforsikringer, og vi har her på siden forsøgt at give dig et overblik over, hvem der tilbyder de billigste lønforsikringer.
Selvom du her kan se, hvem der umiddelbart tilbyder den billigste lønsikring, er det dog vigtigt at huske at inkludere andre parametre, før du tager stilling til hvilken lønforsikring, der er den rigtige for dig. For eksempel er der flere af de a-kasser, der tilbyder meget billig lønsikring, der samtidig kræver, at du er medlem af ikke blot deres a-kasse, men også deres fagforening for at kunne købe løndækning.
Lønsikring sammenligning
Det er blandt andet tilfældet hos HK og 3F, og det kan betyde, at den samlede pris for at få lønsikring hos dem bliver forholdsvis høj, selvom selve lønsikringsprisen er lav. Er du i forvejen medlem af deres fagforening og a-kasse, eller er du interesseret i at blive det, kan det dog godt betale sig at gå efter a-kasser, der tilbyder billig lønsikring i en samlet pakke med fagforening og a-kasse.
Det koster som regel mellem 150-450 kroner om måneden, og der kan således være en del penge at spare ved at lave grundig research og benytte vores sammenligningsværktøj, når du skal vælge lønforsikring. Start med at gøre dig nogle tanker om, hvad der er vigtigst for dig, når du skal vælge.
Er det vigtigt, at den tegnes gennem en a-kasse, der er fagspecifik, eller er mest væsentlige for dig, at du kan få en samlet pris, der er så lav som muligt – det vil for eksempel sige, at du undgår at binde dig til en fagforening.
Flere selskaber tilbyder også, at du selv kan vælge a-kasse, når du tegner gennem dem. Derfor kan der være penge at spare, fordi du i nogle tilfælde kan finde en billigere a-kasse selv.
I tabellen herunder, kan du finde a-kasser med lønsikring fra nogen af de største fagforeninger i Danmark. Vær opmærksom på at nogle a-kasser kun er åbne for bestemte brancher.
A-kasse | Kundetilfredshed | Pris om måneden | Åben for | Indmeldelse |
Det Faglige Hus | Pris: 485 kr./md | Alle | Bliv medlem | |
3F a kasse | Pris: 524 kr./md | Nogle fag | Bliv medlem | |
ase a kasse | Pris: 514 kr./md | Alle | Bliv medlem | |
FTF a kasse | Pris: 472 kr./md | Alle | Bliv medlem | |
Ledernes a kasse | Pris: 482 kr./md | Ledere | Bliv medlem | |
Min a kasse | Pris: 490 kr./md | Alle | Bliv medlem | |
Business Danmark a kasse | Pris: 490 kr./md | Salg og marketing | Bliv medlem | |
Magistrenes a kasse | Pris: 502 kr./md | Alle | Bliv medlem |
Billigste a-kasse med lønsikring
Blandt de billigste a-kasser med lønsikring er Min A-kasse, Akademikernes a-kasse og Magistrenes a-kasse på henholdsvis 629, 661 og 690 kroner om måneden. Hos disse a-kasser kan du få lønforsikring, hvis du er medlem af a-kassen. Hos andre a-kasser kræver det dog også medlemskab af deres fagforening.
På den måde kan den samlede pris for at få lønforsikring ende med at blive høj, selvom lønsikringsprisen måske er lavere end hos andre a-kasser. Hvis du i forvejen er medlem af deres fagforening eller ønsker at blive det, kan det dog godt betale sig at vælge en af de a-kasser, der tilbyder en samlet pakke med fagforening, a-kasse og billig lønforsikring.
Regler for lønsikring
Der er nogle regler, som er vigtige at have styr på, før du begynder at tegne en lønforsikring. Disse kan dog variere en smule fra selskab til selskab, og derfor er det en god idé at undersøge, hvilke specifikke regler forsikringsselskabet eller a-kassen har, før du køber løndækning gennem dem.
Generelt er der den regel, at du skal være over 18 år gammel for at måtte købe en lønforsikring. Alle a-kasser og forsikringsselskaber har desuden også en maks alder, men denne kan variere lidt. Nogle steder skal du være under 55 for at måtte stifte lønforsikring, mens andre har et alders-loft, der er en smule højere.
Generelt ophører de fleste med at gælde, når du fyldt 60, og derfor er det sjældent en god idé at stifte en lønforsikring, hvis du er ældre end 55. Det er dog en god idé at tjekke den enkelte a-kasse, da nogle kan have særlige regler i forhold til aldersgrænser.
Derudover er det naturligvis et krav, at du er lønmodtager. De fleste steder behøver du dog ikke at være fuldtidsarbejdende for at kvalificere dig til lønforsikring. Mange a-kasser har den regel, at du blot skal arbejde mere end 16 timer om ugen for at have ret til det.
Derudover må du aldrig have kendskab til, at du bliver arbejdsløs, hvis du skal stifte en lønforsikring. Har du en midlertidig stilling, vil det dog hos nogle a-kasser og forsikringsselskaber alligevel være muligt med at købe lønforsikring. Du vil dog ikke være i stand til at få en lige så høj dækning.
Er du projektansat eller har en midlertidig kontrakt, bør du kontakte den a-kasse eller det forsikringsselskab, du ønsker at bruge og spørge ind til, hvilke muligheder du har. Desuden har de fleste forsikringsselskaber og a-kasser den regel, at du ikke må have modtaget arbejdsløshedsforsikring inden for de sidste 2 år, hvis du ønsker at tegne en hos dem.
En anden regel, du skal være opmærksom på er, hvor lang tid den varer, efter du er blevet ledig. Dette kan nemlig variere fra selskab til selskab. De fleste steder tilbyder 12 måneder lønforsikring, men nogle steder kan du kun få penge seks måneder efter, du er blevet ledig. Desuden har de fleste steder en såkaldt kvalifikationsperiode, hvilket betyder, at du ikke kan få lønsikring lige efter, du har stiftet forsikringen. Som regel skal der går enten seks eller 12 måneder, før lønsikring træder i kraft. Bliver du arbejdsløs inden da, vil lønsikringen altså ikke gælde.
Mange spørger desuden: Kan man trække lønsikring fra i SKAT, som det er tilfældet med andre typer forsikringer. Her er svaret ja. Faktisk er en af de store fordele ved lønforsikringer, at det er fradragsberettiget. Nærmere bestemt kan forsikringsprisen trækkes fra som et såkaldt ligningsmæssigt fradrag på omkring 32 %.
Det vil sige, at du får 32 kroner tilbage i SKAT for hver 100 kroner, du betaler til forsikring. Det er altså omkring en tredjedel af forsikringen, du får tilbagebetalt. De fleste selskaber og a-kasser indberetter endda fradrag af lønforsikring for dig, og tilbagebetalingen vil således ske, uden du behøver at gøre noget.
Privat lønsikring
Som udgangspunkt er det altid en regel, at du skal være medlem af en a-kasse for, at du kan få lønsikring, da det fungerer som en supplement til dagpenge. Der findes dog også såkaldte private lønforsikringer, der ikke kræver, at du er medlem af en a-kasse. Det betyder, at du ikke skal betale til hverken a-kasse eller fagforening, men kan få dansk lønsikring uden om disse systemer.
Det er fortsat muligt, at få dækket din løn op til 90 % med denne løsning, men vær dog opmærksom på, at der er tale om nogle helt andre priser, end når lønforsikringen købes gennem en a-kasse eller et forsikringsselskab, der kræver, at medlemskab i en a-kasse. Til gengæld spares udgifter til a-kasse naturligvis.
Lønsikring uden a-kasse
Fordi private lønsikringer findes, er der mange der spørger, om de skal vælge privat lønforsikring fremfor en a-kasse. På nogle måder fungerer private løndækninger nemlig lidt ligesom en a-kasse, idet de udover økonomisk sikkerhed i perioder med arbejdsløshed, giver karriererådgivning eller tilbyder andre typer sparring.
Det kan derfor være svært at svare på, hvad der fungerer bedst for den enkelte, men som udgangspunkt er private lønsikringer uden A-kasse primært fordelagtige for dem, der af den ene eller anden grund ikke ønsker at være en del af det offentlige dagpengesystem.
Som udgangspunkt er det dog altid en god idé at være medlem af en a-kasse, og du bør aldrig melde dig ud a-kassen lige efter, du har købt en privat lønforsikring, da der altid er en kvalifikationsperiode på seks til 12 måneder, og mister du jobbet i denne periode, har du ingen økonomisk hjælp, hvis du allerede har meldt dig ud af a-kassen.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Hvornår kan det betale sig at have lønsikring?
Det kan i de fleste tilfælde kun betale sig at tegne en lønsikring, hvis man tjener minimum 26.000 kr./md. Det skyldes, at det er begrænset, hvor meget du kan få udbetalt udover dagpenge, når din løn er mindre end 26.000 kr./md.
Hvornår har man ret til lønsikring?
Du kan få lønsikring seks måneder efter, du har tegnet den, også kaldet karensperioden. Det er dog pålagt, at du har haft minimum 12 måneders sammenhængende arbejde, før du får kendskab til din arbejdsløshed.