Kontanthjælp er en offentlig ydelse, man kan få i den danske velfærdsstat. Kontanthjælp gives til de borgere, som ellers ikke ville være i stand til at forsørge deres familie og dem selv. Altså er det - groft sagt - en sum penge, man kan få af det offentlige, hvis man ikke har “andre muligheder for at få en indkomst”.
Kontanthjælp er en ydelse, man får, hvis man ikke har andre former for “formue”. Altså kan man ikke få kontanthjælp, hvis man for eksempel har en bil eller en stor opsparing. Når man har fået kontanthjælp i en bestemt periode rammer man kontanthjælpsloftet. Det betyder, at man får nedsat sine andre sociale ydelser; for eksempel boligsikring.
Man kan ikke automatisk få kontanthjælp, hvis man ikke er medlem af en a-kasse og bliver arbejdsløs. Mange tror, at det ikke er nødvendigt at være med i en a-kasse og dermed være berettiget til dagpenge, fordi man jo “bare” kan få kontanthjælp, hvis man bliver ledig, men det er forkert. Man skal som kontanthjælpsmodtager være ude af stand til at forsørge sig selv og sin familie for at kunne få kontanthjælp. Der er også regler i forhold til ægtefællen og dennes formue, som man skal være opmærksom på.
Der kan desuden være stor forskel på den ydelse, man kan få udbetalt i hhv. Kontanthjælp og dagpenge. Man skal være opmærksom på, hvad ens faste udgifter ligger på, og om man overhovedet har råd til at betale disse, hvis man kommer på kontanthjælp frem for dagpenge.