Det kan være forskelligt fra a-kasse til a-kasse, hvad de betegner som selvforskyldt ledighed, og derfor bør du sætte dig godt ind i din a-kasses regler. En af hovedreglerne ved selvforskyldt ledighed er, at du kan blive selvforskyldt ledig, hvis du siger dit job op uden gyldig grund. En gyldig grund kan eksempelvis være at du kan sige dit job op pga. stress. Du bliver heller ikke selvforskyldt ledig, hvis du bliver opsagt på grund af manglende kvalifikationer. Når du bliver selvforskyldt ledig, skal du ifølge bekendtgørelsen om rådighed melde dig ledig på jobcenteret og være til rådighed på arbejdsmarkedet.
Du kan også blive selvforskyldt ledig selvom du ikke har et arbejde. Det sker eksempelvis ved, at du uden grund afviser at tage et arbejde, som jobcenter eller a-kasse henviser til. Du kan også blive selvforskyldt ledig som ledig, hvis du ikke kommer til jobsamtale, du er henvist til. Hvis dette sker, kommer du i karantæne og kan derfor ikke få udbetalt dagpenge.
Hvis du mangler a-kasse, kan du finde de billigste a-kasser her.
Når du bliver selvforskyldt ledig, får du karantæne ved opsigelse. Du får en karantæne på tre uger første gang, hvor du ikke kan få udbetalt dagpenge. Du kan få karantæne ved opsigelse, hvis den er uden gyldig grund. Du er som udgangspunkt underlagt 111 karensdage ved opsigelse. Du skal i karantæneperioden melde dig ledig på jobnet og være til rådighed.
Det er nødvendigt med en lægeattest, når et medlem af a-kassen modtager afslag på eller ophører i arbejde på grund af helbredsmæssige årsager. Attesten kan fås hos a-kassen, og du skal som medlem udfylde den sammen med lægen og aflevere den til a-kassen. En kiropraktorattest kan ligestilles med en lægeattest, hvis helbredsmæssige årsager kræver det. hvis arbejdsophøret skyldes arbejdspladsproblemer kan hverken en attest fra læge eller kiropraktor anvendes, såsom samarbejdsproblemer eller problemer med det psykiske arbejdsmiljø. I tilfælde hvor det psykiske arbejdsmiljø har påvirket dit helbred i en sådan grad, at du ikke længere kan varetage arbejdet på grund af sygdom, kan lægeattesten dog anvendes. Den lægelige dokumentation skal normalt foreligge på tidspunktet for afslaget eller opsigelsen, men i nogle tilfælde kan a-kassen acceptere en efterfølgende lægelig dokumentation. A-kassen vil ved efterfølgende lægelig dokumentation lægge vægt på om du har haft løbende kontakt med lægen op til opsigelsen eller afslaget. Derudover vil a-kassen vurdere, om der er tale om en helbredstilstand eller en sygdom, der også var til stede på det tidspunkt, da du opsagde eller fik afslag på arbejdet. Det er ikke en gyldig grund til at opsige arbejdet, hvis lægen kun anbefaler, at du melder dig syg, eller hvis der ikke er tale om et helbredsmæssigt problem af varig karakter i forhold til din arbejdsfunktion. Helbredsmæssige problemer af varig karakter kan fx være kronisk dårlig ryg eller allergi overfor kemiske stoffer, som du arbejder med. Du skal have forsøgt at få andet arbejde på arbejdspladsen, som du kan varetage, evt. ved at inddrage den faglige organisation. Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor det godtgøres, at der på arbejdspladsen ikke findes arbejde, som du vil kunne varetage. A-kassen kan i disse tilfælde godkende et ophør, hvis arbejdsgiveren efterfølgende bekræfter, at der ikke ville have været andet arbejde for dig at få.